
![]()
![]() |
|
| Skiens bindinger - test og funktion |
| Stort fald i knæskader Der er tale om en stadig stigning i antallet af danskere, der årligt drager på skiferie. Et sted mellem 400.000 og en halv million er skirejsebranchens bedste bud. Sidste sæson så vi en meget positiv nedgang i antallet af knæskader på hele 11%. Knæskaderne har altid været en af skisportens alvorligere skader og stor i antal. Hvorvidt skadesreduktionen skyldes en storstilet kampange, iværksat af Amterne i Danmark, Dansk Skiforbund og Europæiske Rejseforsikring A/S, om korrekt udførelse af bindingstest, eller om det er andre faktorer, der spiller ind, kan vi kun gisne om. Der skal dog ikke være nogen tvivl om bindingernes vigtighed i relation til forekomsten knæskader, da det er et velundersøgt og dokumenteret område. |
| Bindingen - din forbindelse til skien Forbindelsen mellem ski og skistøvler sikres af skiens bindinger. En binding skal kunne fæstne og udløse din skistøvle henholdsvis til og fra skiene, når det er påkrævet. Ved hjælp af denne mekaniske enhed, bliver du i stand til at overføre de tryk- og kraftpåvirkninger til skiene, der er nødvendige for et godt skiløb. Det er vigtigt, at bindingerne på trods af store kraftpåvirkninger - dels fra din krop, men også fra de ujævnheder dine ski udsættes for, altid opretholder forbindelsen mellem dig og dine ski - ellers bliver skiløbet umuligt. |
| Bindingens "udløsermekanisme" Bindingen skal være forsynet med en effektiv "udløsermekanisme". Bindingerne kommer ind i billedet, idet øjeblik skiløberen og skiene har forskellige retninger i et styrt. Det er nu udløsermekanismen skal træde i kraft, og er påkrævet for at udgå de vrid, der modsat er uundgåelige. Når du styrter virker skiene i kraft af deres betydelige længde som store "fangarme", der fanges af sneen. Længden af skiene forstærker yderligere kraftpåvirkningen i vriddet. Da alpine-skistøvler fixerer ankelleddet, flytter vriddet sig til næste led i rækken - knæleddet. Med andre ord: - bindingerne skal udløse i et styrt! |
| Indstilling af bindinger! Uheld er én ting, omtanke er én anden. Bindingerne er vigtige, og din sikkerhed afhænger af dem. Derfor skal du dagligt teste dine bindingers udløsermekanisme. Forebyg fastfrysning af udløser- mekanismen, ved regelmæssig oversprayning af bindingerne med silicone. For og bag på hver binding kan
du indstille udløsermekanismen, så den er tilpasset dig,
din vægt og din kraft i benene. "Udløserværdien"
er den tal-skala på bindingen som du kan justere ved hjælp
af en skruetrækker.
Du kan let
justere bindingerne med en skruetrækker, som du finder
ved de fleste liftstationer Bindingens "udløserværdi" stilles på 5 for og bag på begge bindinger. |
| Bindingstest
og finjustering Nu har du foretaget grovjusteringen af bindingerne. Nu skal du igang med at finjustere og tilpasse bindingens indstilling til din muskelkraft i benene. Vigtigt ! For at udføre testen
korrekt, skal du følge disse punkter:
Nu er bindingernes indstilling tilpasset
dig. |
Billedmateriale
er venligst udlånt af:
Amterne i Danmark,
Dansk Skiforbund og Europæiske
Rejseforsikring A/S
Har du på trods af ovenstående illustrationer problemer med at udføre testen, skal du ikke fortvivle. Søg bistand fra erfarne skiløbere, skiinstruktørere eller tilmeld dig eventuelt skiundervisning.
| Styrt og skiløb hører uadskelligt sammen.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, må vi allesammen
"ned og bide" i sneen nu og da. Det er en del
af skiglæden og heldigvis klares de fleste styrt med et
hovedryst og et godt grin. Men grinet kan stivne, hvis uheldet er ude. Skiferien må akut afbrydes og sneeventyret afløses af udsigten til et langt og tungt genoptræningsforløb, i de værste tilfælde til en operation. -den absolut kedelige bagside af skiferien. |
| Derfor: Test dine bindinger - inden de
tester dine knæ! Dette er en vigtig del af din egenforsikring mod skader. |
| Skiudlejernes indstilling af bindinger
- Ny stor undersøgelse Europa-Kommissionen har støttet en ny stor undersøgelse omkring skiudlejernes indstilling af skibindinger. Resultatet viser stor usikkerhed, idet to ud af tre indstillinger ikke var korrekt udført. Dette er testet i Frankrig, Østrig, Italien, Schweiz og Tyskland fordelt på 40 skisportsteder, hvor der blev lejet udstyr hos 353 forskellige udlejere. Generelt fik testpersonerne en god service i udlejningsforretningerne, og udstyret var acceptabelt, men hvad angik justering af bindingerne, levede de i 70% af tilfældene ikke op til en forventet standard. |